Om handlefrihed.dk

Bag handlefrihed.dk står Henrik Friis (f. 1969), som har mange års erfaring både i ledelse og som lektor på videregående uddannelser samt konsulent i økonomisk krisestyring. Jeg har en teoretisk baggrund som cand. oecon. i nationaløkonomi og HD i regnskab og økonomistyring.

Sigtet med handlefrihed.dk er at gøre en forskel, hvilket har været et brændende ønske længe. Det unikke ved mig er kombinationen af højt fagligt niveau, og en dyb viden om livets lovmæssigsheder, som man f.eks. møder i Martinus forfatterskab eller anden åndsvidenskabelig litteratur. Jeg accepter ikke de overfladiske svar, man tit møder fra fagfolk, der ikke kender eller tør tage hele helheden i betragtning, derfor arbejder jeg med begrebet helhedsøkonomi.

For at kende det næste niveau skal man selv først have gået vejen. Det har jeg øvet mig i siden 1987, hvor jeg første gang kom i kontakt med en langt større sandhed, end den, der normal styrer vores adfærd. Økonomi skal ikke ses oppefra, men opleves nedefra og frembringes indefra. Alt det skabte starter i naturen og i menneskets handlinger. Når vi bliver bedre til at forstå vores egen adfærd, bliver vi medskabere af det næste niveau.

Man kan f.eks. spørge sig selv: er det det prestigefulde eller det meningsfulde, der danner grundlag for vores økonomiske adfærd? Jeg har valgt at forfølge og efterleve det meningsfulde, og derfor er jeg den, jeg er i dag;  netop derfor kan jeg tilbyde mine kunder en anden tilgang til deres økonomiske forhold og udfordringer.